GOING FLYING

by Trine (11-04-2016 09:06)

 

På fredag flyver vi til NYC på ferie - 9 dage i min absolutte yndlingsby, fyldt med alle mine yndlingsaktiviteter: kaffe, shopping og afslapning :) Det betyder, at jeg i disse dage går i seriøse pakkeovervejelser, for vejrudsigten er mildest talt blandet... Foreløbig har jeg udvalgt mit rejsesæt - det var ret nemt, for det er efterhånden pretty standard. At komme godt igennem en lang flyvetur er for mig lidt af en prøvelse (og da vi denne gang har en halvandet-årig med, blir det næppe nemmere :)), så her kommer mine bedste tips.

 

Everyday Elisa Silk Tee: En silketee er super-behagelig - og fordi det nogle gange kan blive ulideligt varmt i en flyver, kan jeg godt lide at have noget inderst, som ikke er for varmt.

 

Fine Fanny Wool/Cashmere Cardigan: En lun cardigan er nok det vigtigste at have med. Temperaturen kan (in my experience) godt være meget svingende, og så er en cardigan nemmere at komme ind og ud af (uden at give sidemanden en utilsigtet lammer) end en pullover.

 

Drapey Dora Silk Skirt: En blød silkenederdel er den PERFEKTE rejsemakker, fordi den er SÅ behagelig at have på - og samtidig pæn (kan altså ikke forlige mig med at rejse i joggingbukser). Den er samtidig brugbar på resten af turen (noget man heller ikke kan beskylde joggingbukser for at være), og så krøller den ikke så meget, som man egentlig skulle tro.

 

Amazing Amy Wool/Cashmere Scarf: Det absolut vigtigste item i min håndbagage. Et kæmpe varmt tørklæde. Størrelsen er perfekt - og det kan både bruges om halsen (selvfølgelig) og som tæppe. Faktisk har jeg nogle gange to med, så jeg både har et tørklæde og et tæppe. Og nej, det er ikke tilfældigt, jeg har valgt et i en mørk farve. Har tidligere haft en incident med den rosa udgave og en kop kaffe :)

 

Magic Magic Cashmere Beanie: En hue er mega-rar på en flyver, både fordi den kan holde en varm (og kashmiren gør at man ikke blir overophedet), den kan blokke lidt af lyden, OG så kan man hive den ned over øjnene, når man trænger til en lille lur.. og igen, men den vejrudsigt kan jeg nemt få brug for den i NYC.

 

SHIT jeg glæder mig til at komme afsted.

 


PÅSKEFROKOST OUTFITS

by Trine (27-03-2016 11:47)

 

Påske betyder påskefrokoster - en god anledning til at være lidt pæn, på den afdæmpede måde. Til den type lejligheder elsker jeg at matche en lædernederdel (Pencil Paula Leather Skirt) med en blød, pæn, knappet cardigan (Fine Fanny Wool/Cashmere Cardigan) og et par pæne spidse sko (Valentino) - eller min yndlings silkenederdel (Drapey Dora Silk Skirt) og en blød rullekrave (Wooly Wanda Wool Roll Neck) og spidse, høje støvletter (Acne).

 

Begge outfits kan også bruge til hverdag, hvis man som mig primært er spærret inde på et kontor. Har man et job, der kræver noget fysisk udfoldelse, ville man nok skulle justere lidt på nederdelens vidde eller støvlernes højde :)

 

Håber I får en dejlig påskesøndag - uanset om den byder på påskefrokost eller sofa. Min byder heldigvis på begge dele - det er IKKE nogen dum kombination...

 

Hvis du nu skulle vælge sofaen - og online shoppingen - så HUSK, at vi sender FRAGTFRIT til og med imorgen mandag...


MY GO-TO OUTFIT

by Trine (25-02-2016 07:04)

 

Det her outfit - i forskellige varianter - er nok det, jeg har gentaget flest gange det sidste halve år. Det er et stjerne-eksempel på, hvad de rigtige basis-items kan gøre for ens garderobe.

 

Vores Skater Sally Leather Skirt er klart blandt de 5 vigtigste items i min basisgarderobe. Det fungerer til det meste - og har en lille smule kant i kraft af læderet (og den navy udgave har desuden den lille detalje, at den ikke er sort :) Samtidig er det virkelig behageligt at have på og nemt at bevæge sig i. Jeg bruger det med høje støvletter på arbejde og med sneakers i weekenden.

 

Ligenu elsker jeg at bruge det med vores Wooly Wanda rullekrave i 100% uld. For jeg fryser næsten hele tiden these days, og der er vores tynde uldserie altså min bedste ven. 

 

Støvletterne ovenfor er fra Gianvitto Rossi (og nu ærger jeg mig virkelig over, at jeg ikke slog til på denne model, da jeg spottede dem på udsalg i London i januar...) - sneaksene er fra Nike.


JOYFULL JILL WOOL DRESS

by Trine (18-02-2016 06:03)

 

I sidste uge smed vi vores lækre uld-basiskjole Joyfull Jill i outlettet og satte den ned fra 590 til 350DKK. Og det fik mig lidt til at genopdage den - og alle grundene til, at jeg elsker den. Den er nemlig (selvfølgelig er den det, ellers ville den jo ikke være basis) SÅ nem at dresse op og ned.

 

Den fungerer både perfekt til sneakers, læderjakke og vores bløøøde kashmir-hue Magic Maggie - og til høje hæle, tynd læderjakke og en klassisk enkel clutch.

 

Find den i outlettet i både sort og grå her

 


TOO GOOD TO BE BASIC

by Trine (12-01-2016 07:09)

 

Det her er et af mine foretrukne hverdags-outfit, når det skal være pænt, praktisk og VARMT. Og det skal det jo helst ligenu. Jeg har sagt det før, og gentager det gerne: et par læderbukser er den BEDSTE investering du kan gøre for/til din basisgarderobe. De fungerer altid. De kan gøre en helt basis strik (som fx vores Mixed Marie Wool/Cashmere Pullover) hverdagsfin - og dermed gøre det legalt at tilføje en lun kashmir-hue til dit outfit.

 

Støvlerne er også ret vigtige. Normalt foretrækker jeg en noget højere hæl - men de her fra Saint Laurent er så fine, at jeg er villig til at gå på kompromis :)

 

Det her er for mig basis, når det er allerbedst. Enkle styles i super-lækker kvalitet.


SUNDAY COMFORT

by Trine (13-09-2015 12:07)

 

Det er søndag, og det betyder for mit vedkommende et topbehageligt outfit. Som fx dette der kombinerer blød angora pullover (Elegant Erin), blød lædernederdel (Skater Sally), blødt halstørklæde (Amazing Amy) og bløde sneaks (Nike).

 

At det er søndag, betyder i øvrigt også, at der stadig er 2 dage til at skynde sig ind på Instagram og følge os (@tgtbb) - eller det kan du selvfølgelig altid gøre, men gør du det inden tirsdag, så når du at være med i konkurrencen om en af vores Skater Sally lædernederdele.